Brandstrategi og brandplaner
Vi udarbejder brandstrategi og brandplaner, så løsningerne kan forstås af både bygherre, projekterende og kommune.
Hvad er brandstrategi og brandplaner?
En brandstrategi beskriver de overordnede brandmæssige principper for et byggeri. Brandplanerne viser de brandtekniske forhold på tegningerne, så løsningerne kan forstås og anvendes af både bygherre, projekterende, kommune og udførende. Vi hjælper med at udarbejde brandstrategi og brandplaner for projekter i brandklasse 2. Det kan være i forbindelse med nybyggeri, ombygning, tilbygning, ændret anvendelse eller myndighedsbehandling.
Brandstrategien indeholder:
- Beskrivelse af byggeriets udformning, herunder anvendelsen af byggeriet og en overordnet beskrivelse af personerne, der anvender byggeriet
- Beskrivelse af bygningsafsnit, der skal henføres til anvendelseskategorier, jf. § 85, og risikoklasser, jf. § 86, samt indplaceres i brandklasser, jf. § 493
- Beskrivelse af de valgte metoder og kombinationen af metoder for dokumentation af brandsikkerheden som grundlag for valg af brandklasser, jf. § 493
- Redegørelse for eventuelle fravigelser, jf. § 493, stk. 1, nr. 2, og bilag 4
- Den overordnede brandstrategi, som angivet i § 511, stk. 2
- Rammer for placering af byggeriet på grunden, afstand til andre bygninger og afstand til skel
- Hovedprincipper for evakuering af personer, herunder udformning af flugtveje, brug af redningsåbninger og valg af brandtekniske installationer, der understøtter evakuering
- Koncept for brandsikring af bærende konstruktioner, herunder nødvendig brandmodstandsevne og valg af brandtekniske installationer, der understøtter sikringen af de bærende konstruktioner
- Koncept for sikring mod brand- og røgspredning, herunder indvendige overflader, brandmæssig opdeling af byggeriet samt udvendige beklædninger og brandtekniske installationer, der understøtter sikring mod brand- og røgspredning
- Redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder behov for redning af personer, tilkørselsforhold til byggeriet, brandredningsarealer, adgangsveje til byggeriet, indsatsveje i byggeriet og brandtekniske installationer, der understøtter redningsberedskabets indsatsmuligheder
Brandplanerne indeholder:
- Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og skel mod nabo, vej- og stiforhold
- Tilkørselsforhold for redningsberedskabet
- Overordnet disponering af flugtveje, udgange, redningsåbninger og brandredningsarealer
- Disponering af brandmæssige enheder i byggeriet, herunder brandmodstandsevnen for de brandmæssige enheder
- Placering af brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr
- Placering af brandcentraler, ABA-centraler og sprinklercentraler
Hvorfor er brandplaner vigtige?
Brandplaner gør det lettere at se, om projektets brandmæssige principper faktisk kan udføres. De er også vigtige for dialogen mellem arkitekt, ingeniør, entreprenør og myndighed.
Har I allerede arkitekttegninger? Vi kan gennemgå dem og vurdere, hvilke brandmæssige forhold der skal indarbejdes.

